Niels Bagge var et lysmenneske, tiltrukket af lys i alle dets form­er. Han tilbragte sin ungdom i rampelyset og levede det me­ste af sit voksne liv i Cali­fornien, hvor solen skinner skarpt og giver alt liv, for siden at lade det falme hen.

For samleren Niels Bagge fik lysets dobbelthed stor betydning: Han indrettede sine sidste boliger, så mindre og mindre af det ydre lys kunne trænge ind i hans rum, der indeholdt hans samling af kunstværker fra flere årtusinder. Ligeså vel som lyset tiltrak ham, så fik solen kunstværkerne til at falme og langsomt forsvinde.

Niels Bagge kom til verden i Danmark, født ind i det københavnske borgerskab, på Næsse­slot­tet ved Furesøen. Her tilbragte han sin barndom, og stedet stod som et vigtigt minde for ham, når han senere vendte tilbage til Danmark på besøg. Hver gang tog han forbi slottet og Jette Seear, som ofte ledsagede ham på disse ture, fortæller: »Vi gik altid først langs denne halvø til et bestemt punkt, hvor Niels så stod og hvilede sig, mens han kiggede hen over vandet mod sit barndomshjem og mindedes den tid… Slottet lå på afstand, men alt var stadig nært og lyst i hans sind«.

Hans far, August Bagge, var en af direktørerne på Gyldendal, og hans mor, Holga Bagge, var datter af Theodor Wessel fra makkerparret Wessel og Vett, som grundlagde Magasin du Nord i København. Niels Bagge var bestemt til at træde ind i forlagsverdenen og leve en tryg og rig tilværelse, men hans liv kom til at forme sig noget anderledes.

En rejse til Paris i 1929 kom til at ændre hans liv radikalt. Ven­nen Helge Refn slog sig ned i Paris, hvilket motiverede Niels Bagge til at gøre det samme, men det blev mødet med svenske Gustav Wallenberg, der fik af­­gørende betydning for hans livs nye retning. De startede et samarbejde som dansere, hvilket blev en succes, og involverede Karl Gerhard, dengang nordens ukronede revykonge og skuespiller. Dette satte samtidig skub i Niels Bagges karriere som tegner. Alt dette skete i løbet af nogle år i 1930’erne, hvor hans liv som kunstner, performer og scenograf udfoldede sig. Efter et forgæves forsøg på at slå igennem som skuespiller i Hollywood mistede han dog lysten til et liv som skabende kunstner. Hans liv tog en anden drejning og han blev optaget af at samle på kunst og kulturgenstande, særligt præ­columbiansk kunst. Det blev starten på resten af hans liv som mæcen og samler, også af den moderne kunst som han mødte i Los Angeles. De sidste år af sit liv brugte han på at oprette en fond, der kunne komme danske kunstnere til gode og sam­tidig sikre sam­lingens bevarelse. Fonden fore­tog sin før­ste uddeling i 1994, knap fem år efter Niels Bagges død.

Læs videre – De første år