Fra scenograf og kostumetegner til ejendoms­mægler og samler 

I midten af 50’erne flyttede Niels Bagge i lejlighed, og de følgende årtier flyttede han til mindre lej­ligheder, som samtidig blev mørkere og mere aflukkede. Han blev skyggesamler, da hans omfat­tende kunstsamling be­hø­vede mørke og uoplyste rum for at modstå den californiske sol.

Niels Bagge havde mistet sin forbindelse til film­verdenen, og det virker som om, han tabte lysten til filmbranchen under krigen. Selvom Gitta Alpar og han havde været en del af filmkredsene, havde det ikke betydet en genvej til en karriere for nogen af dem. For hende var den slut, og for ham kom den aldrig rigtig i gang. For Niels Bagge blev det at kende berømte mennesker personligt lige så godt som selv at være en af dem.

Den lovende scenograf og kostumetegner blev i stedet ejendoms­mægler og samler. Det gik godt i spænd med hans interesse for at indrette rum og sammensætte genstande. Det var starten på et helt nyt liv, hvor hans tidligere liv ser ud til at være skåret helt væk.

Omkring 1950 satte en Kauffmann (vi kender ikke fornavnet) sin samling af præ­columbiansk kunst til salg hos kunsthand­leren Ian Arundel i Los Angeles. Niels Bagge blev så begejstret, og i 1962 havde han opkøbt stør­ste­delen af samlingen. Da han ikke havde råd til at købe det hele på en gang, indgik han en aftale med Arundel om, at han kunne købe samlingen i sektioner, indtil han havde erhvervet sig det hele.

Han kastede sig også over den moderne kunst, som den udfoldede sig i Los Angeles i 1960’erne, og kunsthandleren Silvan Simone bragte ham i kontakt med en række kunstnere, som han senere købte værker af.

Silvan og Sarita Simone arrangerede ofte middagsselskaber for kunstnere og kunder, og de selskaber deltog Niels Bagge i. Kærligheden til kunsten bandt Niels og Silvan sammen og de udviklede en slags venskab. Hans udviklede en ny interesse for at sammenstille gammelt keramik og andre etnografika med moderne malerier og skulpturer, så de gav liv til hinanden. Efterhån­den voksede Bagges samling sig større, end væggene i hans lejlighed kunne rumme.

I 1973 blev Ebbe Wedell-Wedelsborg formand for Magasins bestyrelse, og da Niels Bagge var storaktionær, følte han det naturligt at tage kontakt til ham. Året efter mødtes de to mænd i Los Angeles. Et venskab blev grundlagt, og Wedell-Wedelsborg blev derved den, der fik genoprettet Niels Bagges forbindelse til Danmark og de mennesker, der havde betydet noget for ham i hans ungdom, først og fremmest vennen Helge Refn.

Læs videre – De sidste år