Prismodtager 2018

Ursula Nistrup, f. 1974, bor og arbejder i København og uddannet ved Glasgow School of Art 2004. Gennem sin kunstneriske praksis har Ursula Nistrup haft sine hænder i flere medier og dimensioner, og hun optages generelt af menneskets evne til at sanse. En del af hendes kunstneriske virke har drejet sig om arbejdet med lys og arkitektur, mens hendes seneste værker har fokuseret på øret som et sanseapparat og foreningen af lydkunst og musik. Særligt for Nistrups kunst er, at hun visualiserer musikken, giver lyden en form og anvender lyden på samme vis, som en billedhugger anvender en mejsel til sin skulptur. Nistrup skaber rum med sine lydværker, også selvom værkerne ikke nødvendigvis er hørbare, men er blevet formet af lyden. Et eksempel på dette er hendes tegninger med tilsyneladende sirlige og fine mønstre, som dog er tegnet af en tonegenerator, der kreerer lyd med dissonans, som var toner, der var forbudte i middelalderens kirker, da den disharmoniske lyd blev anset som kommunikation med djævlen. Lydværkerne stammer også fra musiske undersøgelser, som Nistrup har fundet i unikke UNESCO-bevarede templer i Sydindien. Her har Nistrup skabt porcelænsafstøbninger af templets søjler, som har unikke evner til at danne forskellige toner og klange ved lette slag.