Prismodtager 2022

Torben Ebbesen, f. 1945, uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1967 og på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1975.

Torben Ebbesens virke udspringer af sammenstødet mellem nødvendighed og uforklarlighed. I hans skulpturer, malerier, installationer, tegninger og offentlige udsmykninger, synes alt tilsyneladende at kunne sættes sammen med alt i nye overraskende sammenpasninger. Og dog er der bestemte interesseområder, som går igen: kunsthistorie, naturvidenskab, mytologi, en besættelse af rummets usynlige dimensioner og af sprogets etymologiske rødder. Der foregår i Ebbesens værker en basal billedkunstnerisk grundforskning, som kontinuerligt slår hul på virkelighedens billeder og objekter for at spørge hvad betydning og kommunikation er, og hvordan det vedrører vores liv og færden. Han kortslutter alle de sædvanlige forbindelser mellem sprog, tegn og stof, som når han omskaber Piero della Francescas hat til en umulig assemblage af køkkentøj og aluminium.

Prismodtager 2022

Sara Sjölin, f. 1991, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018.

Sara Sjölins arbejde er frem for alt baseret på performance men omfatter også installation, video og objekter. Hendes værker har ofte sprog og historiefortælling som omdrejningspunkt, hvor hun indtager en karakter, der på én gang virker åbensindet og underlagt ubevidste processer. I hendes værker er humor og tragik som regel uløseligt forbundet, og de bevæger sig bevidst mellem objektiv virkelighed og personlige og måske fiktive anekdoter eller beretninger, der på sjov, akavet og bevægende vis bringer emner ud af kurs. Det kan for eksempel ses i hendes fodboldfilm, hvor hun bruger og samtidig undergraver kommentator-rollen og kaster fremmedartet lys over fodbold som en tilskuersport.

Prismodtager 2022

Maiken Bent, f. 1980, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006.

I Maikens Bents skulpturer møder vi readymades fra byggemarkedet, sportsbutikken eller bådcentret i kombination med håndarbejde og hjemmesyet patchwork. Bagom skulpturernes detaljerede overflade kan man ane feticher og fobier om fastgørelse, sikring og kontrol. Skulpturerne har præg af opbevaring eller inventar, men kunne lige så vel opfattes som fremmedartede væsener eller metaforer for os selv. Med røddder i dadaismen og surrealismen antydes en mobil, centerløs og måske lettere skør verden, der er er holdt midlertidigt på plads – eller som i de nye værker konkret lænket til væggen – og forhindret i at stikke af. Skulpturerne er funktionsløse men indeholder dog en svimlende forestilling om andre funktioner, som man kun næsten kan forstå.

Prismodtager 2022

Magnus Andersen, f. 1987, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og på Städelschule i Frankfurt am Main i 2016.

Magnus Andersens malerier er figurative, detaljemættede og skælmske afbildninger af hverdagen,  som den kunne tage sig ud gennem en forvansket eller forvandlet bevidsthed. Malerierne er ofte centreret om dyr eller menneskefigurer, som alene eller i samværd foretager almindelige eller flertydige aktiviteter eller ser gådefuldt-smilende ud på beskueren. I mange af værkerne er billedrammen skulpturelt og malerisk bearbejdet, så den bliver en del af billedrummet, og samtidig gør billedet til et objekt hvis ikke ligefrem til en form for installation. Udvekslingen af blikke spiller en fremtrædende rolle i malerierne. Det kan for eksempel ses i et nyt værk, hvor et readymade keramisk lam udført af kunstneren Theodor Philipsen er placeret overfor et malet lam, så deres blikke spejlende og forførende krydser hinanden.

Prismodtager 2022

Lise Harlev, f. 1973, uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1995 og på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2000.

Lise Harlev har i mange år været optaget af at undersøge forholdet mellem tekst og billede i så forskellige medier som emaljeskilte, glasmosaikker, stofbannere, lyskasser, silketryk og videoprojektioner. I forlængelse af konceptkunstere som Jenny Holzer eller Lawrence Weiner låner hendes værker æstetik fra offentlige skilte og andre typer visuel kommunikation med et direkte billedsprog. Brugen af et velkendt formsprog af farver, symboler og typografier giver hendes virke en umiddelbar fortrolig dimension. Værkernes udsagn er dog tit mere flertydige og kan forstås på mange måder. De er aldrig blot envejs information, men stiller spørgsmål til beskueren og ansporer til at undersøge ens egne holdninger og forestillinger. Gennem årene har hun udforsket fænomener som navne, arkitektur, vejr, alder, nationalitet og lyd, mens hun på det seneste har kredset om den oversete rolle som genstande og materialer spiller i vores dagligdag.

Prismodtager 2022

Line Lyhne, f. 1991, uddannet på Hochschule für Bildende Künste Hamburg i 2021 og studerer i øjeblikket på Städelschule i Frankfurt am Main.

Line Lyhne arbejder med afsæt i en objekt-baseret skulpturtradition, som både trækker på teknikker og koncepter fra kunsthistorie, kunsthåndværk og design. Hendes værker undersøger spørgsmål om abstraktion, dekoration og feminisme. De befinder sig ofte i en tilstand mellem montering og afmontering, hvad der giver dem en særlig suspense og bevægethed. Hun har for eksempel i en række værker taget udgangspunkt i industrielt producerede mosaikker, som hun har skilt ad og samlet igen til nye billeder, der skaber en illusion af fluktuerende tredimensionalitet. Hendes skulpturer forholder sig aktivt til arkitekturen og menneskekroppen. Det kan for eksempel fornemmes i værket Between the back and the belly, hvor en abstrakt form hugget i basalt, som kunne tænkes at afbilde det indre af kroppen, er placeret oven på en stabel af kontorstole, designet efter kroppens ydre form.

Prismodtager 2022

Larissa Sansour, f. 1973, uddannet på Maryland Institute College of Art i 1995 og New York University Institute of Fine Arts i 2000.

Larissa Sansour forbinder sci-fi, politik og historie i fængslende og tankevækkende værker. Hun arbejder hovedsagelig med film men også med skulpturelle installationer, fotografi og lydværker. Senest har hun produceret en arabisksproget opera, der omfortolker Gustav Mahlers Kindertotenlieder med afsæt i temaer som sørgearbejde og traume. Den blev filmet i et forladt kapel og suppleret med arkivoptagelser fra blandt andet Palæstina. Et andet nyere værk er kortfilmen In Vitro i samarbejde med Søren Lind, som blev lavet til den 58. Venedig Biennale. Filmen udspiller sig i en forladt atomreaktor i tiden efter en klimakatastrofe. En gruppe videnskabsmænd har indsamlet frø fra de sidste dage før apokalypsen ramte og forbereder sig nu på at genplante jordens overflade. Det er en film om tab, håb og om at være hjemløs i fysisk og psykologisk forstand.

Prismodtager 2022

Kirsten Dufour, f. 1941, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1970.

Kirsten Dufours virke udspringer af et stort socialt og politisk engagement med lokal forankring og kollektivisme som omdrejningspunkt. Fra 60’erne og frem har hun blandt andet lavet byvandringer, arrangementer, kurateringer, stedsspecifikke værker, performances og bogudgivelser samt etableret flere alternative udstillingssteder. Hendes arbejde er kendetegnet af en høj grad af kontekstbevidsthed. Et eksempel er det offentlige værk All Women Are Beautiful i samarbejde med Finn Thybo, der var situeret i Genèves red light district. Hun forbinder det lokale med globale diskussioner, som det kan ses i et andet fælles projekt, Five Million Peace March, til fordel for en løsning af Israel-Palæstina konflikten, der levede videre i flere internationale udstillinger. Dufours sociale praksis viser hvordan kunst kan bruges til at udfordre sociale og politiske systemer og skabe rum baseret på selvforvaltning.

Prismodtager 2022

Katrine Bobek, f. 1990, uddannet på Kunstakademiet i Wien i 2020.

Katrine Bobeks malerier er hallucinerende, drømmeagtige og vibrerende. De forholder sig til tidligere maleriske traditioner, gamle animationsfilm samt nutidige billeder filtreret gennem personlige erfaringer og minder. De figurer der optræder i malerierne er ofte fordybet i tanker eller ubevidste bevægelser og er malet i symbiose med den omgivende natur, således at ydre landskaber også kan ses som indre sindstilstande. Objekter er gengivet i forvandling: en blomst er samtidig en sol, et blad, en sky. Hendes malerier virker vekselvis euforiske og dystre, som for eksempel et billede hvor et spinkelt skelet indhyllet i en kappe af blomster og stråler svævende nærmer sig to spøgelsesagtige børn og deres mor, og ophæver afstanden mellem levende og døde.

Prismodtager 2022

Julie Stavad, f. 1987, uddannet på Det Jyske Kunstakademi i 2015.

En knækket læbestift, en sikkerhedsnål, en skosål: Mange af Julie Stavads skulpturer har genkendelig form som hverdagslige objekter, der paradoksalt er blevet forstørret, oversat til nye materialer, eller anbragt i nye rumlige positioner eller surreelle kompositioner. Transformationen af tingene er med til at slå hul på deres fortrolige betydningssfære og stille spørgsmål ved de følelser og funktioner, som de indeholder. De er ofte teatralsk iscenesatte som en form for kroppe, der ligesom os selv ikke kun indeholder fornuft eller kontrol men også irrationalitet, begær og destruktive tendenser. Hendes værker afspejler hvordan vi omgås ting, og hvad de gør ved os. Men hun realiserer også tingene som frie eller uregerlige aktører, som har deres helt eget liv.

Prismodtager 2022

Hartmut Stockter, f. 1973, uddannet på Kunstakademiet i Braunschweig 1998.

Hartmut Stockters virke har naturen i alle afskygninger som omdrejningspunkt og undersøgelsesobjekt. Han udforsker den i selvbyggede konstruktioner og apparater, i store skitsebøger, i tegninger, akvareller og figurative skulpturer, med rå poesi og akavet humor. Stockters lavteknologiske maskiner og udflugtsredskaber har som regel en interaktiv dimension, der på forskellige måder inviterer til at tage tingene i brug. I de seneste år er hans værkers performative side ofte blevet konkretiseret i kunstnerens alter ego “der Ausflügler”. I andre nyere værker har man selv mulighed for at blive en del af maskinen. Det gælder for eksempel en marionetdukkepavillon med konkave trædukker, som den besøgende kan træde ind, for derved at kunne erfare omgivelserne med en ny krop.

Prismodtager 2022

Hannibal Andersen, f. 1985, uddannet på London College of Communication i 2013 og Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2017.

Hannibal Andersen laver billeder, objekter, interventioner og performances, som forholder sig til økonomiens rolle i samfundet. Han giver immaterielle økonomiske forhold fysisk form og gør det muligt at tænke over deres sammenhæng med kunst og liv. Det ses for eksempel i værket Privatiseringens abstrakte udtryk, hvor han tager afsæt i, at virksomheder paradoksalt nok kan registrere visse farver som varemærker. Ud fra disse farver og farvekombinationer har han skabt billeder, der til forveksling kunne ligne konkretistiske malerier fra 50’erne og 60’erne. I et andet værk har han omsmeltet en dansk 20 krone og brugt legeringen til at støbe en ny 20 krone, som nu er værdiløs selv om den materielt er identisk med forlægget. Hans værker stiller humoristiske og undergravende spørgsmål til pengenes autoritet, grænseløshed og usynlige magt.

Prismodtager 2022

Dorte Dahlin, f. 1955, uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1982.

Dorte Dahlin tilhører generationen omkring Det Vilde Maleri og hun deltog på den legendariske udstilling Kniven på hovedet. I hendes tidlige malerier kombinerer hun skæve tegnforhold og billedvitser i billeder, der vekselvis fremtræder signalagtige, ornamentale og i fri bevægelse mellem det abstrakte og figurative. Det er billeder, der kredser om kollaps af afstande, om blikke, der krydses og spredes, om sammenfoldede og flydende rum. I 90’erne og frem tager arbejdet en drejning i retning af offentlige udsmykninger. Et eksempel er værket Monument & Trappe, som hun udfører i Hirtshals i samarbejde med billedhuggeren Mogens Møller, der kombinerer en steds-specifik dialog  med referencer til kunsthistorie, geometri og hverdag. Uanset medie er det kendetegnende for Dahlin, at hun bringer ordener og logikker sammen, der befinder sig uendelig langt fra hinanden i tid og rum.