Heine Kjærgaard Klausen
Prismodtager 2017
Heine Kjærgaard Klausen f. 1978 i Herning og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006.
Klausen lader sig ikke begrænse af medier, men anvender både collage, video, performance og installationer i sin kunst. Hans billedmættede værker behandler eksistentielle problemstillinger gennem hverdagens banaliteter. Klausen anvender tegn og symboler fra det omgivne samfund og bearbejder de dertilhørende politiske, religiøse og sociale betydninger. En tilbagevendende tematik i hans værker er et ønske om, at blotte det skjulte og fremhæve det uæstetiske. Klausens kunstneriske installationer angriber det polerede ydre og her udstiller han også sine egne fejl og mangler som kunstner. Ved at anvende hverdagens popkulturelle referencer formår Klausen at danne nye betydninger af velkendte tegn, hvor særligt værkernes titler skaber forståelsesrammer omrking vores aflæsning af værkerne.