Kristian Dahlgaard
Prismodtager 2004
Kristian Dahlgaard, f. 1958 er uddannet billedhugger fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1977-83). Han har udstillet bredt nationalt og internationalt, og har udført flere udsmykninger for blandt andet Brunswick Estate, London, Oticon, Sparekassen Østjylland, Statens Forskningscenter Risø samt Køge, Greve, Ishøj og Vallensbæk togstationer.
Dahlgaard var en del af ’de unge vilde’ i 1980’erne, han startede med maleriet, men indså hurtigt, at hans styrker lå i skulpturen. I skulpturen forsøger han at indkapsle det ekspressive i formens rytme og energi, og opnå noget at spontaniteten fra det ekspressive maleri. Ønsket om hurtighed førte ham til et mere minimalistisk udtryk, hvor han undersøger den negative form, manglen på fylde, hvilket ofte kommer til udtryk i en silhuet af menneskekroppen.