Iben West

Prismodtager 2004

Iben West, f. 1967, er billedkunstner og grafiker uddannet fra Designskolen Kolding (1987-91). Hun bor og arbejder i Aarhus. West har deltaget på flere udstillinger og udført udsmykningsopgaver til blandt andet Sygehus Vendsyssel og Musikhuset Aarhus.

West arbejder med grafik, fotografi, video, maleri og andre medier i en bred kunstpraksis, hvor også hendes uddannelse som designer præger hendes praksis. Hverdagsdetaljer finder vej til hendes fotografier, hvor de ved gentagelse bliver til et mønster og i hendes udsmykninger giver grafiske mønstre karakter til hvide vægge.