Kirsten Dehlholm
Prismodtager 2006
Kirsten Dehlholm, f. 1945, er billedkunstner og kunstnerisk leder af Hotel Pro Forma (1985-), produktions-virksomhed og laboratorium for performance kunst. Hun bor og arbejder i København. Dehlholm har blandt andet modtaget Arthur Køpcke Prisen, Eckersberg Medaillen og Thorvaldsen Medaillen.
Dehlholm skaber forestillinger der forener arkitektur og kunst med musik, sprog, bevægelse, lys, lyd. Hver produktion er skabt ud fra et overordnet koncept, og udviklet i tæt samarbejde mellem professionelle fra kunst, videnskab, film, arkitektur og digitale medier. Hotel Pro Formas forestillinger er skabt til og opført på museer, rådhuse, teatre samt markante bygninger og pladser i Danmark og det øvrige Europa, Australien, Asien, Japan, Rusland, Mexico og USA.