Inuk Silis Høegh

Prismodtager 2004

Inuk Silis Høegh, f. 1972 på Grønland, er video- og installationskunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2010) og fra University of Bristol (1997). Han bor og arbejder på Grønland. Høeghs værker har været vist på Grønland og Island, i Danmark, Frankrig, Finland, Letland og Tyskland. Hans kort- og dokumentarfilm har været vist på festivaler og TV over hele verden.

I hans værker sampler han velkendte billeder, kulturelle opfattelser og allerede eksisterende materialer til nye udtryk, hvor han med et glimt i øjet kommenterer på følelsen af fremmedgørelse og magtesløshed, fx i hans undersøgelser af den moderne grønlandske mand. Flere af hans værker undersøger desuden, om kunst og teknologi kan hjælpe os mennesker med at forstå hinanden bedre.