Flemming Quist Møller
Prismodtager 2012
Flemming Quist Møller, f. 1942, var fra 1960-61 elev hos filminstruktøren Bent Barfod, men er ellers autodidakt tegner, forfatter, musiker og filmarbejder. Han bor og arbejder i Klampenborg. Quist Møller modtog Gyldendals Børnebogspris i 2006.
Fra 1962-69 var han bladtegner på dagbladet Information. I 1967 debuterede han som børnebogsforfatter med den populære Cykelmyggen Egon og i 1969 udkom den ligeså kendte Bennys Badekar. Flere af hans bøger er blevet lavet til tegnefilm, heriblandt Bennys Badekar og Jungledyret Hugo. Han har desuden udført teaterdekorationer, udsmykninger, plakater og skrevet filmmanuskripter. Quist Møller har ofte samarbejdet med Jannik Hastrup og han spiller til daglig slagtøj i orkesteret Bazaar.