Finn Naur Petersen

Prismodtager 2013

Finn Naur Petersen, f. 1954, er autodidakt billedkunstner og grafiker. Han bor og arbejder i København. Siden 1993 har han fungeret som senior lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Naur Petersen arbejder ofte installatorisk, hvor han forandrer eller anvender rummet omkring kunstværket, så det bliver en del af værket. Han skaber både små, sansemættede rumlige oplevelser, og større omsiggribende installationer, alle sætter de skub i vores erindringer og associationer. De fleste af installationerne er midlertidige og forsvinder efter udstillingsperioden.