Theis Wendt
Prismodtager 2014
Theis Wendt, f. 1981 er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2002-08) og fra Contemporary Art Practice, Metáfora Centro d’Art Contemporany, Barcelona (2001-02). Wendt har udstillet bredt både nationalt og internationalt. Wendt har en baggrund i figurativt tegning og maleri, men har udvidet sin praksis til et langt mere rumligt, installatorisk og abstrakt formsprog. I hans senere værker undersøger han billedet som rum, flade, spejling, betydning og kommunikation. Med en særlig interesse for nutidens digitale billedstorm bruger han det digitale i samspil med det analoge billede til at skabe abstrakte, rumlige billeder.