Mesoamerika, der omfattede en stor del af det nuværende Mexico, Guatemala, El Salvador, Belize samt Honduras, var i de sidste 2500 år inden spaniernes invasion et blomstrende kulturområde.

Området har være beboet i mindst 12.000 år. Fra omkring 5000 f.Kr. har mesoamerikanerne eksperimenteret med landbrug, og for ca. 3000 år siden opstod de første socialt lagdelte samfund. Det bedst kendte lå i det frugtbare område ved Golfkysten i de nuværende del­stater Veracruz og Tabasco, og kaldes olmekisk (ca. 1500-100 f.Kr.). Fra samme tidlige periode er der fundet genstande og hulemalerier omkring Río Balsas i delstaten Guer­rero og i Mexicodalen (bl.a. Tlatilco). Alle­rede fra olmekisk tid er der vidnesbyrd om handel; udbredt handel over kolossale af­stande er generelt karakteristisk for Meso­amerika, et fænomen der har ført til påvirkninger på kryds og tværs, og området kan defineres ved en række fælles kulturtræk som trinpyramider, boldspilpladser, ka­len­der­system, rig billedskrift og religiøse kult­handlinger.

De individuelle kulturer bevarede imidlertid deres særpræg. I delstaten Oaxaca, sydvest for olmekernes område, finder man Monte Albán, et af de tidligste arkitektoniske anlæg af storslået og religiøs karakter, der delvist overlappede med olmekerne i tid, ca. 500 f.Kr.-700 e.Kr. I det første årtusind af vor tidsregning blomstrede dels Teotihuacan (ca. 250-750 e.Kr.) i Mexicodalen – bedst kendt for de såkaldte Solens og Månens Pyramider – og dels de store byer i maya­området, f.eks. Tikal (250-800 e.Kr.), Palen­que og Copan. Efterfølgende synes frem for alt mayabyerne på Yucatanhalvøen og aztekerne med storbyen Tenochtitlan i Mexico­dalen at påkalde sig opmærksomhed.

Der er tradition for at opdele de meso­amerikanske kulturer i kronologiske perioder: Præklassisk tid går frem til år 250 e.Kr., den klassiske fra 250 til 900, og den postklassiske fra 900 frem til 1519; hver af disse perioder er yderligere opdelt i tidlig, middel og sen. Studiet af Mesoamerika er præget af, at aztekernes herredømme var dominerende, da spanierne fastlåste kulturlandskabet. Az­te­kernes kultur er derfor den, vi har flest samtidige oplysninger om, hvilket blandt andet har den konsekvens, at gudeskikkelser, som i en eller anden form er mesoamerikanske, om­tales med aztekiske navne og oftest be­skrives i deres form og med de religiøse traditioner, som var aztekernes; det gælder for eksempel Quetzalcoatl, Tlaloc og Xipe Totec. Langt størstedelen af de mellemamerikanske genstande i Niels Wessel Bagges samling stammer fra Vestmexico og den nord­lige del af Mexico. Der er ingen olmekiske genstande og kun ganske få fra mayaerne og aztekerne.