Andesområdet omfatter de dele af det vest­lige Sydamerika, som gennemløbes af Andes­bjergene fra Columbia i nord over Ecuador og Peru til dele af Bolivia, Argen­tina og Chile i syd.

Bjergkæden, hvis højeste punkt er godt 7000 m, indeholder aktive vulkaner og op­deles af smalle, dybe dal-slugter omkring floderne, der løber fra øst mod vest, fra bjergenes indre ud til Stillehavet. Bjergene støder mange steder helt ud til havet, så landet bliver opdelt i en række lokalkulturer ned langs kysten. Ud for kysten løber Humboldtstrømmen, der gør havet rigt på fisk og andre havdyr. Med jævne mellemrum optræder store forandringer i temperaturer og strømme (El Niño-fænomener), og kystområderne rammes af natur­katastrofer i form af oversvømmelser samt tørke i de bagvedliggende bjerge.

Forskere mener, at de første mennesker i Amerika indvandrede fra Sibirien over Beringstrædet for omkring 20.000 år siden. Sik­kert er det dog, at fra ca. 13.000 år f.Kr. findes spor af fisker-, jæger- og samlersamfund i form af rester af bopladser, hvor det ser ud til, at de søgte ly eller udførte religiøse ritualer. Omkring 6000 f.Kr. var der udbredt beboelse i en række områder, og de tidligste mu­mier i verden er fundet i Chile i Chin­corro og dateres til ca. 5000 f.Kr.

Egentlige kultursamfund, der har efterladt sig spor i form af arkitektur, genstande i sten, metal, keramik og tekstil, findes fra ca. 3500 f.Kr. I det nordlige Peru ved floden Marañon kendes chavin-kulturen fra ca. 900 f.Kr. I lighed med olmekerne i Mexico var chavin-kulturen højt udviklet og kompleks. Kontakten mellem de forskellige områder skal ikke undervurderes, og der synes at have hersket en vis bevægelighed ad søvejen mellem Syd-, Mellem- og endog Nordamerika.
Udforskningen af Sydamerikas arkæologiske historie er knap begyndt, eftersom der aldeles mangler ressourcer til at løfte denne store opgave.

Niels Wessel Bagges samling rummer en halv snes genstande fra Ecuador samt et halvt hundrede fra Peru, fortrinsvis keramik.