Morten Buch
Prismodtager 2009
Morten Buch, f. 1970, er autodidakt billedkunstner. Han bor og arbejder i København. Buch har udstillet på bandt andet: Galleri Susanne Ottesen, ARKEN, Horsens Kunstmuseum, Bornholms Kunstmuseum, Charlottenborg, Kunsthalle Wilhelmshaven, Wilhelmshaven, DCA Gallery, New York og Galerie Leger, Malmö. Han er repræsenteret i følgende kunstsamlinger: ARKEN, Statens Kunstfond og Horsens Kunstmuseum.
Buch arbejder med et ekspressivt maleri, hvor han finder motiverne i hverdagsgenstande, der bliver forvredet og antager organiske, abstrakte former, ofte med en vis uhygge over sig. Oplevelsen er både psykedelisk og med henvisninger til popkunst og tegneserieæstetik. Han arbejder ofte i store formater, så motivernes forvrængede former trænger sig kropsligt på beskueren.