Gunleif Grube
Prismodtager 2006
Gunleif Grube, f. 1947, er maler, grafiker og skriver tekster og komponerer musik. Han er født på Færøerne og flyttede til Danmark i 1959. Han bor og arbejder i København. Han har udstillet bredt nationalt og internationalt, blandt andet på: Færøernes Kunstmuseum, Vendsyssel Kunstmuseum og Oldenburg Stadtmuseum, Tyskland.
Grube arbejder med et eksistentielt, ekspressionistisk maleri, hvor han ofte skildrer en menneskeskikkelse i et tomt, udefineret rum. Malerierne er for ham en undersøgelse af det indre menneskes kompleksitet, en søgen der ikke afklares i personernes ansigter, da ansigtstrækkene er utydelige, men som må mærkes og opleves i malestilen, farverne og menneskekroppens tilstedeværelse i rummet.