Eva Steen Christensen
Prismodtager 2009
Eva Steen Christensen, f. 1969 er uddannet skulptør fra Chelsea School of Arts (1993-96) og City of Bath College (1992-93). Hun bor og arbejder i København. Steen Christensen har udstillet på blandt andet: Kunsthallen Brandts, Malmö Konsthall, Charlottenborg, Sophienholm og Ystad Kunstmuseum.
I sin praksis bruger hun arkitektoniske elementer og hverdagsting, der bliver forvandlet til skulpturelle objekter, og materialerne spænder så vidt som gulvtæpper, jernrør, sytråd, sten, stof og træ. Hun skaber store skulpturer, der vækker fantasien og tilfører nye poetiske, historiefortællende symboler til velkendte ting.