Christian Vind
Prismodtager 2005
Christian Vind, f. 1969 er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1997-2003). Han bor og arbejder i København. Vind har udgivet en lang række bøger og er repræsenteret i flere væsentlige samlinger, heriblandt Silkeborg Kunstmuseum, Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Fondet og ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Han arbejder med at spore ting, begivenheder og billeders oprindelse, i en ofte arkivmæssig tilgang til materialet og dets bearbejdelse. I hans store akkumulering af ting, benytter han mange af dem i sine værker, hvor fundne materialer bliver inkorporeret direkte i værkerne og derved trækker tætte spor til vores hverdag.