BenandSebastian
Prismodtager 2012
benandsebastian, (Ben Clement, f. 1981 og Sebastian de la Cour, f. 1980) er uddannede inden for arkitektur og kunst på The Bartlett University College London (2004-06) samt University of Cambridge, UK (Ben, 2000-03) og Det Kongelige Danske Kunstakademi (Sebastian, 2000-03). De bor og arbejder i København og Berlin og har mange udstillinger bag sig, i både Danmark og udland.
benandsebastian skaber værker, der blander kunst og arkitektur i skulpturer, der arbejder med på én gang fysisk komplekse, designede strukturer og hjernens tankespind. Deres perfektionerede formsprog og håndværk folder sig ud i værker, der henviser til myter, samfundsutopier og magtsystemer, hvor det æstetiske diskuterer sociale og etiske problematikker.