Thomas Winding

Prismodtager 2005

Thomas Winding, 1936-2008 gik på Det Kongelige Danske Kunstakademi (1956-58) og arbejdede herefter primært som forfatter og radio- og tv-producer. Han slap dog aldrig billedkunsten helt og illustrerede selv flere af sine bøger.

Thomas Winding var især kendt for sin stemme, når han fungerede som oplæser og var fortæller på film. Fra 1963-83 var han ansat som forfatter og tv-producer i DR’s børne- og ungdomsafdeling. Fra 1984-88 var han henholdsvis højskolelærer og højskoleforstander på Ærø, og i 1993-94 var han lærer på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. I 1996 blev han konsulent ved Det Danske Filminstitut. Winding skrev over 25 børnebøger, samt en række noveller og almindelige bøger.