Southwest US

Det sydvestlige område af USA, der også kaldes Southwest US eller Four Corners Area, består af staterne Arizona, New Mexi­co, Utah og Colorado.

Området er meget afvekslende med høj­sletter og bjerge, steppeland og ørkenområder, men indeholder fx også frugtbare oaser i dalene omkring floderne. I flere af bjergområderne var der for mange tusinde år tilbage vulkansk aktivitet og store indsøer, hvilket afspejles i områdets geologi i form af obsidian og sølv og i aflejringer af fx kaolin og ler.

Southwest US har altid, bortset fra de frugtbare lommer, været ret tyndt befolket. Generelt mener man, at bosættelsen af Ame­rika og Mellemamerika bredte sig nordfra og gik sydover for måske 20.000 år siden. De tidligste kulturfolk begyndte at dyrke majs, bønner og squash ved siden af jæger- og samleraktiviteten fra ca. 500 f.Kr.

Cochise-kulturen (ca. 4000-200 f.Kr.) anses for at være en forløber for mogollon-kulturen (ca. 300 f.Kr.-1350 e.Kr.) og muligvis også for hohokam-kulturen (ca. 300 f.Kr.-1400 e.Kr.). Mogollon-kulturen havde hjemsted i New Mexico, men spredte sig ind i Arizona. Mimbres-kulturen er den mest prominente del heraf. Hohokam-kulturen fandtes i det centrale og sydlige Arizonas ørkenområder og spredte sig sydover ned i det nordlige Mexico.

Den tredje store gruppe af tidlige kulturfolk i Four Corners Area var anasazi, der menes at være udsprunget af et jæger- og samlersamfund i Great Basin, basketmaker-indianerne, der vandrede i det nordlige Arizona og New Mexico og op i Utah og Colorado. Her opholdt de sig fra ca. år 0 til 450, hvor de begyndte en mere bofast tilværelse i små samfund. Større anasazi-samfund udviklede sig i det nordvestlige Arizona omkring Colorado River og i det nordvest­lige New Mexico omkring Chaco Canyon fra ca. 400-1120 og senere i det nordligere beliggende Mesa Verde (ca. 1150-1300). Ca. 1150-1200 blev store dele af Southwest US ramt af omfattende tørkekatastrofer, og det fik sandsynligvis forskellige stammer til at forlade deres bostæder og begive sig ud på vandring. I mindre grupper blev de optaget i andre indianerstammer i det nordlige Me­xico eller i bysamfundene omkring Rio Grande-floden, bysamfund, der senere dannede de endnu eksisterende indianske pueb­loer som Hopi, Zuni, Acoma, Laguna med flere.

Det er omkring disse tre oprindelige kulturer, mogollon, hohokam og anasazi, at genstandene fra det sydvestlige USA i Niels Wessel Bagges samling grupperer sig. Sam­lin­gen indeholder tillige senere genstande fremstillet af pueblo-, navajo- og mescaler-apache-indianere.

Både hvad angår sprog, religion og ritu­aler var Southwest US-området fra omkring 600 f.Kr. tæt forbundet med det nordlige og det vestlige Mexico, og der var livlige handelsforbindelser helt op til ca. 1400. Modsat Mexico kan det på nogen områder hævdes, at kulturen er blevet bevaret ubrudt gennem årtusinder i Southwest US, og mundtlige overleveringer, traditioner og religion lever endnu hos nutidens puebloindianere som fx hopier og zunier. På den anden side var der tale om et område med stor uro som følge af indtrængende folkeslag. Således er der vidnesbyrd om at navajo og apache midt i 1500-tallet kom nordfra og bosatte sig i områderne omkring de oprindelige puebloindianere. Spanierne kom ligeledes til South­west US i 1500-tallet, lokket af historierne om Cibolas syv gyldne byer. De vendte i første omgang skuffede tilbage til Mexico eller Ny Spanien, som det hed dengang. I slutningen af århundredet kom de tilbage og fik sporadisk bofæste i nogle af puebloerne, blandt andet Laguna. I 1700- og 1800-tallet be­gyndte nybyggere at slå sig ned i Four Corners Area med sammenstød med indianerne i om­rådet til følge. Området var dog generelt meget isoleret indtil anlæggelsen af jern­baner til f.eks. Santa Fé i 1820.

Sidst i 1800-tallet spirede interessen for Southwest US-områdets arkæologiske historie. Den fjendtlige holdning mellem indianere og nybyggere blokerede imidlertid for en tillidsfuld dialog. I Southwest US-området findes forskellige mundtlige overleveringer, som indianerne dog ikke altid har haft lyst til at indvie udenforstående i, eftersom de var bange for, at kraften i deres historier risikerede at blive udvandet og måske ligefrem kunne falde i hænderne på deres fjender. Systematiske arkæologiske udgravninger i Southwest US har været præget af, at retten til at grave tilhører jordejeren. Det har medført, at ikke-professionelt gravearbejde og gravrøveri har været og stadig er tilladt, hvis man ejer jorden. Endelig kom man sent i gang med at lovgive, så man kunne sikre sig mod, at tilfældige gæster ribbede de arkæologiske mindesmærker, der ofte er spredt over utilgængelige kæmpeområder.